
Strikkeweekender
Inspirerende weekender

Hvad er en Strikkeweekend?
En strikkeweekend er den perfekte kombination af kreativ fordybelse, hyggeligt samvær og afslappende oplevelser i smukke omgivelser. Her samles strikkeentusiaster til inspirerende workshops, fællesstrik og hyggelige stunder med andre, der deler passionen for garn, design og håndværk.
På Ærø kombineres strik og kreativitet med god mad, hyggelige oplevelser og den særlige ø-stemning, som gør dagene både rolige og inspirerende. Glæd dig til workshops med anerkendte strikdesignere, morgenbuffet med bobler, kagebuffet, friskbagte Ærøpandekager og masser af tid til hygge, nærvær og fordybelse.
For at sikre den særlige voksenatmosfære skal gæster være minimum 18 år for at overnatte på hotellet.
Ophold med ankomst 28. januar 2028:
Underviser: Helga Jóna
Ophold med ankomst 4. februar 2028:
Underviser: Christel Seyfarth
Ophold med ankomst 25. februar 2028:
Underviser: Thea Vesterby/Vesterbycrea
Ophold med ankomst 10. marts 2028:
Workshop: Hanne Rimmen
Ophold med ankomst 31. marts 2028:
Underviser: Katja Dyrberg/Popknit
3 DAGE
2 NÆTTER
FRA 3.295,-
Det er inkluderet i din Strikkeweekend
Forplejning
- 2 x 3-retters aftenmenu
- 2 x Stor morgenbuffet inkl. bobler
-
2 x Frokost inkl. 1 sodavand
-
1 x Eftermiddagssnacks
-
2 x Kaffe/te og isvand ad libitum (under workshop og fællesstrik)
-
1 x Kagebuffet i forbindelse med workshop
-
1 x Kaffe/te med Ærøpandekager
Oplevelser & Faciliteter
- 2 x Overnatning
- Guidet bustur eller byvandring lørdag eftermiddag *
- Workshop (3 timer) lørdag
- Fællesstrik med strikdesigner
- Færgebillet t/r med ÆrøXpressen
- Fri adgang til indendørs swimmingpool
- Fri afbenyttelse af fitnessrum
Program
Fredag
Kl. 15:00 – 17:00 Eftermiddagssnacks & Happy Hour
Kl. 18:00 – 20:45 3-retters aftenmenu
Kl. 20:45 – 21:30 Velkomstmøde
Kl. 21:30 Kaffe med friskbagte Ærøpandekager
Lørdag
Kl. 07:00 – 09:00 Morgenbuffet
Kl. 09:30 – 12:30 Workshop (hold 1) / tid på egen hånd (hold 2)
Kl. 12:30 – 13:30 Frokost inkl. 1 sodavand
Kl. 13:45 – 16:45 Workshop (hold 2) / guidet bustur, byvandring eller tid på egen hånd (hold 1)
Kl. 18:00 – 21:00 3-retters aftenmenu
Søndag
Kl. 07:00 – 09:00 Morgenbuffet
Kl. 09:30 – 12:30 Fællesstrik med strikdesigner
Kl. 12:00 Frokost inkl. 1 sodavand
Kl. 13:00 Tak for i år
Praktisk information om lørdagens workshop
For at sikre de bedst mulige rammer for undervisningen opdeles deltagerne lørdag i to hold.
Den ene halvdel deltager i workshop om formiddagen, mens den anden halvdel deltager i workshop om eftermiddagen.
Har du workshop om formiddagen, kan du lørdag eftermiddag enten deltage i den guidede bustur/byvandring eller nyde tid på egen hånd.
Har du workshop om eftermiddagen, har du formiddagen til fri disposition.
* Det er frivilligt at deltage i den guidede bustur/byvandring. Ønskes 3 timers guidet bustur/byvandring, SKAL denne bookes i forbindelse med reservation af strikkeophold.
Præsentation af årets designere
Helga Jóna
Helga Jóna er islandsk strikdesigner og håndarbejdslærer med et særligt blik for de små detaljer, der giver strikketøjet en smuk finish. Hun designer sine egne strikkeopskrifter og er optaget af, hvordan en velvalgt opslagning, en pæn kant eller en omhyggelig montering kan ændre udtrykket i det færdige arbejde.
Helga Jóna er uddannet fra Tekstilseminariet i Skals og har mere end 20 års erfaring med at undervise i strik og broderi. Hun underviser på Skals Højskole for Design og Håndarbejde og holder workshops i både Danmark og udlandet. Sammen med Helga Isager har hun skrevet strikkebogen Handcraft, hvor opskrifter på vanter og fingervanter danner rammen om en række af de strikketeknikker, de selv holder mest af. I sin undervisning gør Helga Jóna teknikkerne håndgribelige. Hun viser, hvordan de udføres, og giver plads til at prøve sig frem og opdage, hvad de forskellige greb gør for strikketøjet. Vi glæder os til at byde Helga Jóna velkommen på Ærø Hotel til en strikkeweekend med tid til at fordybe sig i håndværket og få nye idéer med hjem til egne projekter.
Vi glæder os til at byde Katja Dyrberg fra Popknit velkommen på Ærø Hotel og ser frem til at opleve hendes unikke og farverige univers i praksis endnu en gang.
Christel Seyfarth
Christel Seyfarth er strikdesigner fra Fanø, hvor havet, lyset og øens natur præger hendes farverige sjaler, jakker og ponchoer. Også den traditionelle Fanødragt er en inspirationskilde. I sine designs kombinerer hun gerne blomster, fugle og blade med grafiske mønstre som tern og trekanter.
Farverne spiller en særlig rolle i Christels opskrifter. Hun sammensætter en gruppe bundfarver og en gruppe mønsterfarver og lader strikkeren vælge, i hvilken rækkefølge de skal bruges. Det giver plads til at sætte sit eget præg på modellen. Selv når det færdige sjal rummer mange nuancer, strikkes der med blot to farver ad gangen. I bogen Fanøstrik – Slip farverne løs folder hun sin tilgang til farver og mønstre ud. Christel har også været med til at samle strikkere om deres fælles interesse. I 2005 inviterede hun sammen med sin mand, Jørgen, til den første strikkefestival på Fanø, hvor strik og garn blev kombineret med oplevelser af øens natur og kultur. Vi glæder os til at byde Christel Seyfarth velkommen til strikkeweekend på Ærø Hotel og til at møde designeren bag de farverige modeller.
Thea Vesterby
Thea er grundlægger af VesterbyCrea, hvor hun designer smukke og unikke strikkeopskrifter, der har vakt interesse blandt strikkere både i Danmark og i udlandet. Med en baggrund i Design & Kommunikation fra Copenhagen Business School arbejdede Thea i mange år med digitale løsninger. I 2023 valgte hun at hellige sig sin passion for strik på fuld tid.
Thea står selv for hele processen bag VesterbyCrea. Hun udvikler opskrifterne, administrerer hjemmesiden, står for økonomi og markedsføring og koordinerer teststrik med dygtige strikkere for at sikre, at hver opskrift er gennemarbejdet og nem at følge. Hendes designs er kendt for deres kreative detaljer og smukke garnkombinationer, der appellerer til både begyndere og erfarne strikkere.
Thea har solgt sine strikkeopskrifter siden 2020, og hendes arbejde er præget af lysten til at udforske forskellige garntyper og teknikker. Hun er en engageret underviser og glæder sig til at inspirere kursisterne på Ærø Hotel og dele sin strikkeglæde med dem.
Hanne Rimmen
Hanne Rimmen er en anerkendt dansk strikdesigner, hvis kreativitet og talent for at skabe unikke og smukke strikkemønstre har gjort hende til et stort navn i strikkens forunderlige verden. Hendes lidenskab for traditionelt nordisk strik og hendes flair for moderne design afspejles tydeligt i hendes arbejde. Hun skaber smukke, funktionelle strikkemønstre, der bærer på fortællinger om nordisk kultur og tradition.
Hanne mestrer kunsten at kombinere farver på en måde, der giver hendes designs en unik karakter og tiltrækker opmærksomhed fra strikkeentusiaster over hele verden. Hun er også en dygtig underviser, som det er en fornøjelse at være sammen med.
Vi glæder os til at byde Hanne Rimmen velkommen tilbage på Ærø Hotel, hvor hun for sjette gang holder en workshop. Vi ser frem til endnu en gang at opleve hendes kreativitet i praksis!
Katja Dyrberg
Katja er en anerkendt strikdesigner, der står bag Popknit – et farverigt og kreativt strikkeunivers, hvor moderne design, spændende detaljer og personligt udtryk går hånd i hånd. Hendes passion for strik og kærlighed til farver, former og utraditionelle kombinationer afspejles tydeligt i hendes arbejde og har gjort hende til et navn, mange strikkeentusiaster værdsætter.
Med mere end 30 års erfaring som strikker, en bachelor i håndarbejde og mange års erfaring som underviser har Katja et stærkt fundament for både sit designarbejde og sin formidling. Hun mestrer kunsten at skabe modeller med kant, karakter og kreativitet, og hendes designs appellerer til strikkere, der ønsker noget moderne og anderledes.
Udover at være en dygtig designer er Katja også en engageret og inspirerende underviser, der med stor faglighed og begejstring formår at skabe rum for både læring og fordybelse. Vi glæder os til at byde Katja Dyrberg fra Popknit velkommen på Ærø Hotel og ser frem til at opleve hendes unikke og farverige univers i praksis endnu en gang.
Klar til Strikkeweekend?
Ring på +45 62 53 24 06 eller skriv til info@aeroehotel.dk
Færgebillet, Refusion, Ladestander & Tillæg
Vi anbefaler, at man i god tid reserverer pladsbillet til bil og passagerer hos ÆrøXpressen på www.aeroexpressen.dk eller på tlf. 7370 7800. Færgebilletten refunderes ved afrejse fra Ærø Hotel (fratrækkes opholdsprisen ved fremvisning af billet). For gæster, som rejser alene, gælder maksimalt refusion for personbillet samt ½ bilbillet.
Postnumre med særregler
Ladestander til el-bil
Hvis du er bosat i et af de listede postnumre, kan du også benytte ruten Fynshav – Søby og opnå refusion. Pladsbillet bookes hos Ærøfærgerne på www.aeroe-ferry.dk eller tlf. 6252 4000.
Kommer du i el-bil, har du mod betaling mulighed for at oplade din bil direkte på vores parkeringsplads under dit ophold (opladning leveres af Spirii).
Postnumre: 6070, 6093, 6094, 6100, 6200, 6230, 6240, 6261, 6270, 6280, 6300, 6310, 6320, 6330, 6340, 6360, 6372, 6392, 6400, 6430, 6440, 6470, 6500, 6510, 6520, 6534, 6535, 6541, 6560, 6580, 6630, 6660, 6760, 6771, 6780, 6792.
Tillæg
Enkeltværelse pr. nat kr. 350,-